logo

Handelsbetingelser

1. Generelle oplysninger:

Koal ApS CVR: 40468196, Læssøegade 9 B, 5000 Odense C

2. Produkter:

Betingelserne omhandler hjemmesider, webshop med evt. tilhørende e-mail løsninger, medierådgivning og produkter som har med hjemmesider og markedsføring at gøre.

3. Indgåelse af aftale:

Aftalen mellem kunde og Koal indgås skriftligt ved underskrevet kontrakt eller ved e-mailkorrespondance. Aftalen er bindende. Kunden leverer alt materiale til brug af opbyggelse af hjemmeside. Hvis materialet ikke bliver fremsendt senest 30 dage efter aftaletidspunktet, vil Koal oprette en midlertidig hjemmeside. Der gives 30 dage fra faktureringsdato til eventuelle rettelser af grafik eller opsætning.

Koal har ret til at sige nej til en opgave, hvis den viser sig at være for omfangsrig. Kunden bliver i dette tilfælde ikke faktureret.

4. Godkendelse af hjemmesider mm.:

Kundens nye hjemmeside oprettes på en testside, og bliver lagt på kundens domænenavn, når kunden har godkendt designet.

5. Omfang af aftale:

Hvis hosting og support er aftalt, retter Koal det grafiske til det, som kunden ønsker. Billeder og tekster som kunden sender, vil hurtigst muligt blive opdateret. Ved manglende indbetaling for hosting og support vil hjemmesiden blive lukket ned, indtil det skyldige beløb er betalt. Efterfølgende tager Koal 495 kr. for at åbne hjemmesiden igen.

6. Adresseændringer og øvrige ændringer hos kunden:

Hvis kunden ændrer adresse i forhold til de oplysninger, Koal har fået, skal kunden straks give Koal besked. Skulle kunden udmelde sig fra en brancheforening, så kunden ikke må bruge brancheforeningens logo på hjemmesiden, skal kunden straks melde udmeldelsen. Hvis dette ikke overholdes, frasiger Koal sig alt ansvar.

7. Ansvar:

Kunden er dataansvarlig i forbindelse med brug af ydelser herunder hjemmeside, mails, domæneregistrering, mm. kunden kan ikke videreføre tredjemands krav til Koal. Koal fraskriver sig ansvar for skade på fast ejendom, løsøre og andre formuegoder samt driftstab og tabt arbejdsfortjeneste. Kunden skal selv sørge for at tage backup af mailsystem, da Koal ikke er ansvarlig for data i kundens elektroniske postkasse.

Koal står ikke til ansvar for force majeure, altså forhold som ligger uden for Koals kontrol. Fejl opstået i forbindelse med kundens egne ændringer er Koal ikke forpligtet til at få genskabt.

8. Fakturering:

Koal kan foretage fakturering, når hjemmesiden til kunden har været 30 dage på testsiden, hvor kunden har mulighed for at foretage to rettelser i tekst og det grafiske.

9. Priser og betalingsbetingelser:

Alle priser er ekskl. Moms. Skyldige beløb forfalder til betaling syv dage efter fakturadato som angivet på fakturaen. I tilfælde af for sen betaling påløber der renter 2 % pr. påbegyndt måned + rykkergebyr på 100 kr. Efter to påmindelser med minimum 14 dages mellemrum tilsendes et betalingskrav. Hvis betalingen herefter ikke er modtaget, bliver restancen overgivet til tredjepart med henblik på inkasso. Koal forbeholder sig ret til at lukke hjemmeside og mailkonto, indtil Koal har modtaget det skyldige beløb.

10. Fortrydelsesret:

Der ydes ingen fortrydelsesret til køber iht. nærværende betingelser.

11. Tvister og lovvalg:

I tilfælde af en tvist mellem parterne afgøres sagen ved retten i Odense.

12. Privatlivspolitik

Databehandleraftalen kan læses på www.koal.dk/privatlivspolitik.